Skanol

Hvem er Skanol A/S?

Specialist i transport og distribution af farligt gods

Med hovedkontor i Aarhus og afdelinger i Oslo, Riga og Göteborg dækker Skanolhele Skandinavien og beskæftiger mere end 450 medarbejdere. Virksomheden blev grundlagt i 2001 og har siden udviklet sig til en af Nordens førende aktører inden for tankvognstransport af produkter som olie, benzin, smøreolier, kemikalier og tekniske væsker.

Skanol fungerer i dag som en full-service logistikpartner med fokus på hele værdikæden – fra transport og dokumentation til elektronisk overvågning og forsyningsstyring. De kombinerer moderne teknologi med højt kvalificerede medarbejdere for at sikre effektive, sikre og kundetilpassede løsninger.

Kvalitet, sikkerhed og miljøansvar er dybt forankret i virksomhedens kultur. Skanol er certificeret efter ISO 9001 (kvalitet), ISO 14001 (miljø), ISO 45001(arbejdsmiljø) og SQAS, og arbejder målrettet med systematisk overvågning, efteruddannelse og teknologi som ECO-driving, GPS-tracking og alkolåse.

Virksomhedens filosofi er klar: Skanol skal ikke bare være størst – men også den mest veldrevne og ansvarlige leverandør i Norden. Med egne tankvogne, avancerede IT-systemer og et stærkt sæt af værdier tilbyder de professionelle løsninger, der skaber reel værdi for både kunder, medarbejdere og samfundet.

Vores aktiviteter

Vi tilbyder sikre og specialiserede transportløsninger

Brændstofdistribution
Levering af benzin og diesel til tankstationer og dieselanlæg i hele Norden med fokus på præcision, kvalitet og effektiv logistik.

Smøreolie til industri, skibsfart og værksteder
Daglige leverancer til bl.a. autoværksteder, industrivirksomheder og skibe. Chaufførerne er uddannede til at håndtere kundernes specifikke anlæg og behov.

Brændstofdistribution
Fleksibel og sikker levering af brændstof til skibe – døgnet rundt og under skiftende forhold. Vores chauffører er specialuddannede i dokumentation og sikkerhed.

Flybrændstof til lufthavne
Distribution af jet fuel til lufthavne og flyvepladser med specialopbyggede, vægtoptimerede tankvogne.

Oliedistribution til private og erhverv
Hundredvis af daglige leverancer til private hjem, landbrug og virksomheder – med fokus på fleksibilitet, planlægning og usynlig service.

Kemikalier og tekniske produkter
Transport af farligt gods til industrien med høj fokus på sikkerhed, korrekt materiale og overholdelse af lovgivningen. Chauffører og materiel er særligt godkendte.

Gasleverance
Distribution af gasprodukter til både industrielle og energirelaterede formål. Vi sikrer sikker transport og stabil forsyning med specialudstyr og erfarent personale.

Vores værdier

Værdier af og for medarbejdere

Vi har et stærkt værdisæt, som er formuleret af medarbejdere og ledelse. Det værner vi om – og vi sikrer, at det er forankret blandt vores medarbejdere:

  • Vi passer på os selv, kunderne og miljøet
  • Vi ved, at vi er til for kunden
  • Vi gør tingene rigtigt første gang
  • Vi vil udvikle os – og vi erkender, at vi kan blive bedre
  • Vi bruger en ordentlig omgangstone, og vi har respekt for hinandens arbejde
  • Vi holder, hvad vi lover
  • Vi bruger penge med omtanke

Bæredygtighed & miljø

Bæredygtighed - en integreret del af Skanols forretningsstrategi

Bæredygtighed er en integreret del af Skanols forretningsstrategi. Som transportvirksomhed med speciale i farligt gods tager vi ansvar for at minimere vores påvirkning af miljø og klima – samtidig med, at vi sikrer høj sikkerhed og driftseffektivitet.

Et af de centrale elementer i vores miljøindsats er investeringen i vægtoptimerede tankvogne. Disse specialbyggede køretøjer giver mulighed for øget nyttelast og færre kørte kilometer, hvilket reducerer brændstofforbrug og CO₂-udledning pr. levering.

Vi har implementeret en række teknologier, der understøtter grønnere og mere ansvarlig kørsel, herunder:

  • ECO-driving og elektronisk opfølgning på kørestil
  • GPS-tracking og flådestyring for at optimere ruter og undgå unødig kørsel

Vores distributionsmodeller er også designet med bæredygtighed for øje. Gennem multishare-distribution kan vi levere produkter for flere kunder på samme bil. Det betyder færre ture, lavere omkostninger, højere effektivitet – og en markant reduktion af miljøbelastningen, især i tyndt befolkede område

Læs mere om Skanols indsatser inden for arbejdsmiljø og HSSE her:
Arbejdsmiljø og HSSE

450+ medarbejdere

4 lande - Danmark, Sverige, Norge og Letland

300+ biler

Hundredvis af leverancer dagligt

da_DKDK